Du kan være afhængig af rigtig mange ting - sunde såvel som usunde. Det er det, du er afhængig af og som på den ene eller anden måde er usundt for dig, som bør have din særlige bevågenhed.
Der kan være tale om afhængighedsforhold til forskellige stoffer (f.eks. alkohol, nikotin, hash, cannabis, pot, crack, speed, kokain, heroin, LSD, ectasy, lim, gas og medicin), fødevarer (f.eks. sodavand, kaffe, slik, kager, chips - mad i det hele taget), ting (f.eks. mærkevarer), aktiviteter (som f.eks. sex, shoppe, arbejde, træne) og mennesker (du kan være afhængig af din kæreste, mand, dine forældre, søskende, venner eller veninder).
For at der er tale om rigtig afhængighed, skal der være mindst tre ud af følgende 6 symptomer eller kendetegn:
1. Fysisk trang. 2. Dominerende rolle (man taler ofte om det). 3. Manglende kontrol (evnen til at nedsætte eller styre forbruget er svækket). 4. Abstinenser ( - hvis du ikke får det). 5. Tolerance (der skal mere og mere til). 6. Forbruget er vedblivende (selvom du ved, at det er skadeligt eller usundt).
Afhængighed er en usund tilstand og overgangen til et egentligt misbrug er glidende.
|