Individuel terapi
Eksamensangst
”Se - det med at gå til eksamen har aldrig lige været min stærke side. Selvom jeg ved, at jeg har passet min skole og kan mine ting, bliver jeg altid så dårlig til eksamen, at jeg hyperventilerer og slet ikke kan forstå de spørgsmål, som læreren stiller.
Af samme grund har jeg heller ikke fået de karakterer, som jeg - mit slid taget i betragtning - har fortjent, men det værste af det hele er, at tankerne om eksamen er ved at drive mig til vanvid, så snart tiden begynder at nærme sig. Jeg tænker på og frygter den hver eneste dag.
Et stykke tid før jeg skulle op til studentereksamen henvendte jeg mig så med det her irriterende problem. Samtalen fandt sted i et stort, lyst og flot indrettet rum og den tid samtalen varede fløj af sted.
I dag torsdag den 30.maj 2002 har jeg så været til den mundtlige studentereksamen i engelsk her på Gymnasiet i Kalundborg. Jeg fik 11 i karakter, så du kan måske forestille dig, hvor uendelig, jublende glad jeg er.
Jeg skal bruge sproget, både når jeg rejser til Australien her i juli måned og når jeg senere skal læse videre. Og eksamensangsten – ja, det siger næsten sig selv – er borte med blæsten og kommer, er jeg helt sikker på, aldrig mere tilbage!
Mette Heiberg, Student 2002 |