Behandling af fobi med psykoterapi i Fredensborg, Nordsjælland

Jeg tilbyder psykoterapi som behandling af fobi her i Fredensborg, Nordsjælland, hvor jeg som ID-Psykoterapeut driver privat praksis. Får du angstsymptomer, når du bliver konfronteret med almindelige ting eller situationer, som du med dit hoved godt ved, at der ikke er grund til at frygte, ja - så lider du sikkert af en fobi, som jeg enten kan hjælpe dig helt af med eller reducere til et niveau, der er mere acceptabelt. Ring bare til mig på mobil 26 52 45 18 og fortæl mig hvad det handler om, så finder jeg en tid til dig.  

Psykoterapi: Behandling af fobi. 

Hos: ID Psykoterapeut Jette Havgry MPF.  

Sted: Kongstadhus, Stationsvej 7, 3480 Fredensborg, Nordsjælland.


Tidspunkt: Alle hverdage kl. 8.30 - 18.00.  

Pris: Kr. 600 pr. session á 1,0 time / Kr. 750 pr. session á 1,5 time


Bestil tid: Mobil 26 52 45 18 • havgry@post10.tele.dk 


Det er almindeligt at have en fobi


Langt de fleste mennesker ved hvad det vil sige at have højdeskræk, flyskræk eller vandskræk enten fordi de selv lider af det eller fordi de kender nogen, der gør det. At være klaustrofobisk, dvs. at reagere med angst i situationer, hvor man befinder sig i små aflukkede rum, er også et fænomen, der er alment kendt ligesom hysteriske anfald i forbindelse med slanger, edderkopper og mus er det.  

En fobi kan være mange ting ...


Der er tale om en fobi, når du er bange for enkelte ting som f.eks.:

1. Steder – f.eks. lukkede rum, flyvemaskiner eller køretøjer.

2. Dyr – f.eks. edderkopper, bier, mus, fugle, katte, slanger, hajer, hunde eller heste.

3. Mennesker – f.eks. tandlæger, mænd, fremmede eller dig selv.

4. Ting – f.eks. nåle, kanyler eller knive. 

5. Omgivelserne
– f.eks. mørke, lys, højder, torden, lyn, vand, ild eller forurening.  

6. Kropsvæsker – f.eks. blod, urin, afføring, bræk, slim, sæd.

7. Sygdom – f.eks. smerter, virus, snavs, bakterier, kræft eller død.

Der er også tale om en fobi, når du ikke bryder dig om sociale sammenhænge

som f.eks. at gå i skole, gå på arbejde, at møde familie, venner, kærester, at gå til fester, møder eller kurser, at holde frokost eller pauser.

Føler dig usikker, observeret, holdt udenfor eller bange for at blive kritiseret.

Bekymrer dig om den måde du taler eller ser ud på og hvad andre tænker om dig.  

Føler dig klodset, kejtet og forkert.

Har du svært ved at sige noget i grupper eller større forsamlinger.

Der er ligeledes tale om en fobi, når du ikke bryder dig om

- at forlade hjemmet,

- at færdes alene,

- at bevæge dig udenfor dit kendte område,

- at være på offentlige steder eller

- at være, hvor der er mange mennesker f.eks. i busser, toge, flyvemaskiner,  butikker, koncertsale, biografer eller sportshaller. 

 

- og når du samtidig

1. Har symptomer som hjertebanken, svedeture, mundtørhed, vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelser, trykken for brystet, kvalme, fornemmelser af gys, kulde eller dødhed i kroppen, uro i maven, uvirkelighedsfølelse eller rystelser.

2. Kender til tanker som f.eks.: "Jeg er latterlig”, ”…langt ude”, "…mister kontrollen", "…ved at blive sindssyg", "…besvimer" eller ”…dør” - når angsten rammer dig.

3. Undgår bestemte situationer, steder, mennesker eller ting, der kan udløse din angst. 

I så tilfælde lider du højst sandsynligt af en enkelfobi, socialfobi eller agorafobi.


Psykoterapeutisk behandling af fobi

På baggrund af de informationer og det indtryk jeg får af dig ved den første session behandler jeg din fobi med en skræddersyet psykoterapeutisk behandling. Kognitiv terapi, adfærdsterapi, NLP, visualisering samt afspændings- og meditationsøvelser, der er gode for mennesker med angst, kan indgå i forløbet. Har du brug for det, vil du få nogle enkle og nemme øvelser med hjem, som du selv kan træne mellem sessionerne. Jeg afslutter forløbet, der som regel strækker sig over 3-6 sessioner, med at lave en række øvelser, der viser hvordan du vil have det, når du i fremtiden står i en situation, som plejer at fremkalde din fobiske angst. De vil give os begge klarhed over, hvor langt du er kommet ved behandlingens afslutning. 


Case: Gymnasiepige i 3g med fobi for bræk  
Behandling af emetofobi / socialfobi med psykoterapi i Fredensborg, Nordsjælland

4 gode grunde til at få behandling for din fobi


1. Psykoterapi er den bedste behandling af angst.

Behandling i form af kognitiv terapi og adfærdsterapi, som er tilpasset den enkelte type fobi og klient virker helt eller delvist i 90% af alle tilfælde efter en  kortere behandling. Til sammenligning virker medicin kun i ca. 60 % af tilfældene(2)(3). 

2. Enkelfobier opstår ofte i barndommen og er stabile.

Det vil sige, at fobien er lige angstfremkaldende livet igennem, hvis den ikke behandles (1). Med andre ord: Du kan ikke vokse dig fra den, tvært imod skal du bruge energi på den resten af dit liv. Dit energispild kan sammenlignes med en hane, der står og drypper. Behandl din angst, luk for hanen og brug din energi på noget andet og bedre.  

3. Ubehandlet angst kan give omfattende gener. 

Angst kan give fysiske skavanker, nedsætte livskvaliteten og udvikle sig til nedtrykthed og depression med et tilhørende forbrug af medicin. Mange mennesker forsøger at dæmpe deres sociale angst med alkohol. Det er en dårlig løsning. Alkohol får ikke angsten til at forsvinde, men øger derimod bare risikoen for at skabe et yderligere problem, nemlig et misbrug. 

4. En ubehandlet fobi er et signal til angsten.

Ser man gennem fingrene med sin fobi, er det et signal til angsten om, at den upåagtet kan få lov at være i og bestemme over en del af dit liv. Sandsynligheden for at angsten med tiden vil sprede sig, blive mere omfattende og begrænsende er stor. Når du går ind i angstbehandling udviser du handlekraft og vilje til at bestemme over dig selv. Du markerer overfor angsten at det er dig, og ikke den, der styrer dit liv.  

Kilder: (1) Angstlinien.dk den 15.12.2009, (2) Angstlinien.dk den 11.12.2009, (3) Netpsykitater.dk den 11.12.2009. 


Lider du af en generende fobi, som du gerne vil af med eller have under bedre kontrol, er du meget velkommen til at kontakte mig med henblik på en aftale om individuel pyskoterapi.  Du kan ringe til mig på mobil 26 52 45 18 eller skrive på havgry@post10.tele.dk. Jeg glæder mig til at høre fra dig!


Tilbage til toppen:
Behandling af fobi med psykoterapi i Fredensborg, Nordsjælland

Læs igen:
Case: Gymnasiepige i 3g med fobi for bræk  
Behandling af emetofobi / socialfobi med psykoterapi i Fredensborg, Nordsjælland


Tilbage til h
ovedsiden:
ID Psykoterapeut Jette Havgry, Fredensborg, Nordsjælland. Tæt på Hillerød, Helsingør og Hørsholm.
Velkommen!

© Copyright Jette Havgry.

Cookies gemmer information som er nødvendig for at få hjemmesiden til at fungere, lave trafikmålinger og optimere sidens indhold. Ved at klikke på LUK accepterer du at jeg bruger cookies og du kan forsætte med at bruge min side som altid. Læs evt. mere om cookies her.
Privatpraktiserende ID-Psykoterapeut MPF Jette Havgry HD(A)| Stationsvej 7, st. | 3480 Fredensborg | Tlf.: +45 26 52 45 18 | jettehavgry@gmail.com