Pårørende
Nogle klienter bliver kørt hertil i bil af forældre, ægtefæller, kærester eller andre pårørende, men jeg kan desværre ikke tilbyde chaufførerne ophold her - hverken inde eller ude, da såvel huset som haven også bliver brugt til private formål. I stedet giver jeg  dig her nogle idéer til hvordan du kan tilbringe nogen tid i Fredensborg:  

Beværtninger
Byen har en række restauranter f.eks. Castello, Den Fredelige Kinastue, La Conte eller Ciao, hvor der alle steder er mulighed for at sidde og nyde en lille forfriskning samt byens cafe´er f.eks. Cafe Schwartz, Café Time-Out, Fredensborg Brødhus & café, Café Coffee "N" Cake samt Café under Kronen.  Alle de omtalte beværtninger kan nås indenfor en spadsertur på 10 minutter. I sommerhalvåret kan man alternativt nyde en is eller kop kaffe i pavillonen ved Esrum Sø, denne når nås på en spadsertur på ca. 20 minutter.
Gåture
Tillader vejret det, er der også de bedste muligheder for at gå en tur i Fredensborg Slotspark, ved Esrum Sø, i Fredensborg Havn eller Sørup Havn.
Seværdigheder
Derudover byder Fredensborg og den nærmeste omegn på en række spændende seværdigheder - f.eks. Fredensborg Slot, Skipperallé / Chaluphuset, Nordmandsdalen og Tehusene.
Garden
Hver torsdag kl. 11.50 går garden fra Fredensborg Station, forbi Kongstadhus og op gennem byen til Fredensborg Slot, hvor der er vagtskifte. Derudover bliver tidspunkter for ambassadørmodtagelser, som har samme rute annonceret i dagspressen.
I Fredensborg by
For dem der er interesserede i at shoppe har byen også et mindre antal spændende specialbutikker.

Endelig har Fredensborg også et dejligt bibliotek med en læsesal, hvor man sagtens kan tilbringe ventetiden.
Tilbage til hovedsiden:
ID Psykoterapeut Jette Havgry, Fredensborg - velkommen

© Copyright Jette Havgry
Cookies gemmer information som er nødvendig for at få hjemmesiden til at fungere, lave trafikmålinger og optimere sidens indhold. Ved at klikke på LUK accepterer du at jeg bruger cookies og du kan forsætte med at bruge min side som altid. Læs evt. mere om cookies her.
Privatpraktiserende ID-Psykoterapeut MPF Jette Havgry HD(A)| Stationsvej 7, st. | 3480 Fredensborg | Tlf.: +45 26 52 45 18 | jettehavgry@gmail.com